Vi er en evangelisk frikirke, som ligger i Midtjylland i landsbyen Blåhøj. Kirken har tilhørsforhold til Mosaik, som er de danske Pinsekirker. Kirken er også med i FrikirkeNet. FrikirkeNet er et netværk af frikirker, organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, Missionsforbundet, uafhængige frikirker og husmenigheder.
Hos os kan du være dig selv, dele din tro og have et godt fællesskab.
Frikirken Betania KirkeCenter i Blåhøj tilbyder meget mere end søndagsgudstjenesten. Ugen igennem er frikirkens lokaler fyldt med livlig aktivitet. Heriblandt kan nævnes spejderne Royal Rangers, strikkegruppen Heartknit, teenklubben Rock Solid, ungdomsgruppen Elevate, seniorgruppen Onsdagsgruppen m.m. Se alle aktiverer for børn, teenagere og unge her. Se øvrige aktiviteter her. Se vores organisationsstruktur her
Du er meget velkommen til at komme og besøge os. Det er ikke nødvendigt at være medlem af Betania KirkeCenter, for at deltage i gudstjenesterne eller de aktiviteter vi tilbyder. Betania KirkeCenters aktiviteter er åben for mennesker fra alle samfundslag uanset alder, religion, køn, uddannelse, race, sprog eller kulturel baggrund.