Gæst i kirken

Velkommen til frikirken Betania KirkeCenter i Blåhøj. Vi håber du her på siden får en oplevelse af, hvem vi er, og kan finde svar på dine spørgsmål. Du er til enhver tid velkommen til at kigge forbi frikirken eller kontakte os på mail eller telefon.

Frikirken ligger i Blåhøj (midt mellem Brande og Sdr. Omme). Hvis du ankommer til frikirken i bil, er der en stor p-plads rundt om kirken.

Uanset hvad du tror på, er du velkommen til at opleve en gudstjeneste, og se om dette er noget for dig. Frikirkens arrangementer er offentlige, så alle er velkomne. De mennesker du møder i frikirken, har en personlig tro på Jesus, er på vej til tro eller er bare nysgerrige på troen.

De første du møder i frikirken om søndagen er vores venlige værter, der står og hilser på dig i døren. De er meget behjælpelige, og kan svare på dine spørgsmål, så du finder dig til rette med det samme. Under søndagsgudstjenesten kan du trygt tage dine børn med. Børnene er med til gudstjenesten de første ca. 35 min., derefter sendes de afsted til deres egen Børnekirke, hvor vores medarbejdere sørger for de får en dejlig oplevelse.

Frikirken er meget mere end gudstjenesten og tilbyder aktiviteter for alle generationer ugen igennem. Så tjek menuerne ”Børn og unge” og ”fællesskaber” – der er måske noget der netop interesserer dig.

Betania KirkeCenter er med i frirkenet og mosaik.

Har du spørgsmål om tro, det åndelige, en frikirke m.m. så kontakt os gerne.

Vi glæder os til at møde dig! Lige som du er, og der hvor du er i livet!

FACEBOOK

Husk at ”Synes godt om” kirken på www.facebook.com/betania.kirkecenter

Her kommer info om arrangementer og billeder m.m.

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Få den ugentlige nyhedsmail fra kirken og informationer om særlige arrangenter.