Undervisningsforløb med Lægepræsten

Uploadet 17. august 2023 af Dennis Højgård

Datoerne er d. 27/9 – 11/10 – 8/11 – 22/11 i Betania
Alle dage fra 17-21 med spisning i pausen.

Pris 240,- kr. + gebyr (12,90) for hele forløbet samt Poul Henning Krogs undervisningsbog Psykiatro.
Sæt datoerne i kalenderen og tilmeld dig forløbet herunder.  

Med udgangspunkt i bogen Psykiatro, vil Poul Henning i samarbejde med Betania afholde et undervisningsforløb for alle som har interesse i emnet. Undervisningsforløbet vil dog være målrettet personer, som varetager et særligt ansvar for menneskers trivsel i kirken – herunder forbedere, nøgleledere, netværksgruppeledere, forkyndere og omsorgstjenester.

Hver dag hører vi om stress og sårbarhed. Hver 3. dansker får en psykiatrisk diagnose, og her er stress ikke med, for det er ikke en diagnose.

Vi møder også sårbarhed i kirken og i os selv, i vores familier og i mennesker omkring os.

Hvordan forholder vi os til det? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere det? Og hvordan kan vi som kirke, være opmærksomme, række ud til dem af os, som oplever psykisk sårbarhed og samtidig passe på os selv?

Poul Henning Krog har i sin sidste bog Psykiatro fokus på, hvordan vi gennem relationen med Jesus, selv kan opnå robusthed, og hvordan vi gennem Kristi sindelag, kan støtte andre i at opnå det samme.

Facebook

Følg os

YouTube

Se prædikener

Spotify

Lyt til prædikener

NÆSTE GUDSTJENESTE

Den 1. og 3. søndag i måneden starter vi med morgenbuffet.

Kirken: Kontonr. 9559 5650153806 · MobilePay 99328

Ydremission: Kontonr. 9712 0741793075