Forfrisket, begejstret og inspireret efter lørdagens seminar, har jeg lyst til at fortælle jer lidt af det jeg tog med mig hjem og hvilke tanker det har sat i gang.
Lørdag d.22. september tog jeg sammen med en lille gruppe fra kirken, til ’salt and light’ relations dag, der blev afholdt i
Haderslev, med David Hudson som en af
hovedtalerne. Temaet for dagen var: hvordan skaber vi et flow i vores Gudstjenester? DET er et område jeg brænder for, at udforske og jeg tog forventningsfuld af sted 
Der blev ret hurtigt lagt vægt på, at et af nøgleordene er salvelse. Det handler om salvelse og salvelse fra Gud er den kraft, der kommer over dig, hvor han sætter dig til side for, at gøre hans værk og gerning gennem dig. Er det ikke for vildt! – tænk på hvilke muligheder det giver Gud, hvis vi bliver bevidste om den kraft, der følger med salvelsen.
Vi blev udfordret til at forandre vores måde at tænke Gudstjeneste og kirke på. I denne sammenhæng helt konkret og praktisk i forhold til vores måde at lave Gudstjeneste på. Det vil jeg ikke vil gå så meget i dybden med her, men pointen er, at Gud er STOR
og vi kan så let komme til at begrænse
Helligånden i vores liv og tjeneste.
Du har ikke kun en lille del af Jesus i dig – Nej, du har hele Jesus og den samme kraft og salvelse som Jesus havde. (Kol. 2: 9-10) … Det er næsten ikke til at fatte og forstå, men lad os udforske det sammen. Lad os smide den karismatiske maske og gøre os sårbare overfor hinanden. Sårbare på den måde at forstå, at vi tør tage nogle chancer sammen og se hvorhen ånden leder os.
Helligånden er ikke kun vores hjælper – han er den der leder os! I vores forsøg på at følge ham, tyer vi ofte til at gøre det samme, det der virker, eller virkede sidste gang, vi følte os ledt til at gøre noget. Vi har en tendens til at blive i vores komfortzone, men det er tid til at prøve noget nyt – ændre strukturen og måden at gøre tingene på – tage skridt i tro og turde lade os lede af ånden. Vi må konfrontere den frygt, der afholder os fra at følge Helligåndens ledelse. Frygten for at tabe ansigt, hvis der er noget, der ikke fungerer eller lykkedes helt som vi havde tænkt.
Vi kan som Gudstjeneste ledere have en plan for Gudstjenesten og lade det være op til Helligånden at ”fylde hullerne ud”! – i virkeligheden venter han måske på, at få mere plads og tid, til at åbenbare faderens herlighed når vi samles.
Jeg tror også vi bør spørge os selv om det også forholder sig sådan med vores liv og hverdag? Hvordan vil vores liv og hverdag se ud, hvis vi ikke bare lader nogle huller stå åben, hvor Jesus kan tale til os, når vi har tid, men hvor vi er ledt af ånden. Det er Guds ønske, gennem Helligånden i vores liv, tjeneste, og kirkens fællesskab, at skabe et alter, hvor han kan møde mennesker. Et alter, hvor troen åbenbares af Gud selv. Spørg dig selv, mens du tjener, er på arbejde eller gør de ting, der hører hverdagen til: Hvor er Helligånden nu? Hvad har han gang i? hvad skal der ske?
Læs Ez. 47:1.12 – der beskriver hvordan der er liv i overflod, der hvor Guds nærvær er. Det starter med en rislen, alt vrimler med liv, der hvor vandet løber. V. 12 ”Langs flodbredden skal der vokse alle slags frugttræer. Deres blade falder ikke af, og de holder ikke op med at bære frugt. Hver måned bærer de nye frugter, for floden for sit vand direkte fra templet. Frugterne skal tjene til føde, og bladene til lægedom” (se også Åb. 22: 1-2)
Lad os holde os tæt til Jesus, som er kilden med det levende vand… Han vi give os håb og forventning til hvad fremtiden bringer og salve os med sin ånd til, at gøre store ting for ham.
Spørgsmål til refleksion: Er det tid til forandring i dit liv og tjeneste? Vil du lade dig lede af ånden og forløse den salvelse, der er over dit liv, ved på nogle områder, at træde ud i noget nyt? Hvad taler Hellig-ånden til dig om, at ændre på?