Der findes intet større privilegium
end at være vært for Herren selv via Helligånden. Der er heller ikke noget større ansvar.

I brevet til Efeserne siger Paulus i Kapitel 2 vers 22 at vi er bygget op til en bolig for Jesus ved Ånden. Dette store mysterium at vi er mennesker og samtidig bolig for Jesus ved hans ånd, når vi tager imod ham ved troen.

Tænk over dette. Hvis du lejede et hus af mig, så ville jeg ikke gå ind med mindre jeg havde fået en invitation, eller har fået din tilladelse. Sådan er det også med Helligånden. Han går ikke ind i ”huset”, der er os, uden vores tilladelse. På trods af at han dybest set har skabt os og ejer os. Han gør intet i os, eller gennem os uden vores tilladelse, så vi bestemmer selv hvilke betingelser vi giver Helligånden. Dette er en del af vores store ansvar.

Vi må også huske på at han plantede os her med et formål. Et formål som vi ikke kan uden ham. Vores sande natur og personlighed vil ikke kunne komme til udtryk eller bliver udfyldt uden hans nærvær. Derfor er det vigtigt at vi søger Hans nærvær. På trods af at han bor I os.

Grundlæggende så må han jo ville være sammen med os, siden Han ønsker at flytte ind til os.

Det må betyde at kernen i vores opgave er at lære at rumme Ham og samtidig lade ham komme til udtryk gennem os. Sagt på en anden måde, så må vi inviterer Ham ind i vores liv og lade ham komme med sit nærvær til og gennem os.

Jeg håber at du får en sommer, med masser af Jesus nærvær og ikke bare holder det for dig selv, men deler det med andre. Tal med Ham. Det ville være mærkelig at have en boende i sit hus som man ikke talte med 

Kærlig hilsen
Morten