Aktivt medlem?

Uploadet 3. juli 2018 af Dennis Højgård

I mange kirker betyder ”aktiv medlem” dem der regelmæssigt kommer i kirken og støtter økonomisk. Mere forventes der ikke.

Men Jesus har en større forventning til de kristne. Han forventer at den kristne bruger sine gaver og talenter til at tjene ham. Hvis vi kunne vække denne store mangfoldighed af gaver, kreativitet, ressourcer og energi der findes i en typisk kirke, så tror jeg at vi vil se en vækst i Guds rige som aldrig set tidligere.

Nu betyder det ikke at der her i Betania ikke er folk der tjener med deres gaver og talenter. Dem er der heldigvis mange af. Svaret på om der er flere der kan byde ind, kan vi måske bedst finde ved at stille os selv spørgsmålet om vi tjener Jesus med det Gud har givet os. Det kan også være at du ikke er helt sikker på hvad Gud har lagt i dig.

Jeg tror på at der i denne kirke er masser af gaver der ikke bliver brugt. Det kunne være praktiske evner, kreative evner eller måske er du god til relationer. Paulus beskriver det på følgende måde i hans brev til hans brev til Korinther menigheden:

”Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme.” 1. Kor.12:5

Det betyder to ting: ”Vi er forskellige med forskellige gaver og Herren er den samme”. Du og jeg er ikke ens, derfor skal vi ikke prøver at kopierer hinanden. Det er befriende at vide. For det andet, Herren har lagt gaver i dig som i det store billede er vigtige. For ham er alle gaver lige vigtige.

Jeg vil opmuntre dig til at starte med at bruge det Gud har lagt i dig, ved at gøre to ting.

For det første så start processen med at finde ud af hvilke gaver der ligger i dig. En proces der handler om at opdage hvad der er i dig, hvis du ikke allerede ved det. Dette kan ske ved at finde en at vandre sammen med i form af en mentor eller coach. Betegnelsen medvandrer dækker bedre. Fokus skal være på dig og Gud – og ikke at udfylde en position eller et behov. Her er det vigtigt at du ikke bare sætter dig ned og venter på at nogen opdager dig, men at du selv er aktiv.

En anden mulighed er at blive en del af en netværksgruppe. Det er et godt sted at indlede din proces med at udvikle din gave. En netværksgruppe er et godt og trygt miljø at udforske sine gaver.

Min bøn for dig er at du kommer ind i det som Jesus forventer af dig hvis du ikke allerede er det. På den måde bliver du et aktivt medlem.

Kærlig hilsen
Morten

Facebook

Følg os

YouTube

Se prædikener

Spotify

Lyt til prædikener

NÆSTE GUDSTJENESTE

Den 1. og 3. søndag i måneden starter vi med morgenbuffet.

Kirken: Kontonr. 9559 5650153806 · MobilePay 99328

Ydremission: Kontonr. 9712 0741793075