Poul Ejvind Madsen fortæller:

I foråret var vores datter Annika på team i Sydamerika sammen med 14 andre fra Års Frikirke og Midtjyllands Frikirke. Gruppen rejste under ledelse af amerikaneren Gary Oates, som har besøgt Betania flere gange. Teamets opgave skulle bl.a. være at give vidnesbyrd og bede for folk, der var syge og havde behov. I løbet af tiden de var af sted, oplevede de det ene store mirakel efter det andet. Det var en fantastisk og livsforvandlende tur for dem alle.

En søndag derefter var vi på besøg hos Annika, som godt vidste, at mit helbred ikke var helt på toppen.  Jeg havde i længere tid haft nogle problemer med umotiveret forhøjet puls (sommmetider til det dobbelte), som gjorde, at jeg skulle have noget stabiliserende medicin. Så jeg tog en pille hver dag. Vi var med Annika i Års Frikirke, hvor de fortalte vidnesbyrd fra turen den dag. Efterfølgende var der bøn i grupper, og hun bad for mig. 

Herefter blev det bedre, og der var længere imellem anfaldene. Men jeg tænkte, at det ville være risikabelt at stoppe med medicinen.

Nogle uger senere var de på besøg hos os, og vi snakkede om, hvordan det gik. Annika sagde: ”Vi beder engang mere om, at det må blive helt normalt. Når Gud kan helbrede i Sydamerika, så kan han også i Danmark.” 

Efter bønnen fortsatte jeg som sidst med min medicin. Men når jeg havde taget det, begyndte jeg at blive svimmel og utilpas, og min puls var pludseligt for lav. 

Da min læge havde undersøgt mig, sagde han, at det var okay at stoppe med medicinen. Det gjorde jeg, og siden har jeg ingen anfald haft, og det er nu flere måneder siden. 

Lad os være frimodige og bede for hinanden. ”En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er.” (Jakob 5:16). Vi giver Gud æren for det, der er sket.