Der må synges igen!

Uploadet 20. april 2021 af Dennis Højgård

Vi har nu modtaget de reviderede retningslinjer for kirkerne. Det ser godt ud, på trods af omstændighederne.

Gudstjenester.

Vi kan nu åbne endnu mere op for Gudstjenesten.
Der må i salen og cafeen være 260 deltager, dog skal vi være opmærksom på at når der synges skal der være 2 m. til den næste som man ikke ser som en del af ens ” sociale boble.”
Du læste rigtigt, vi må nu gerne synge, når vi holder afstanden på 2 m.
• Vi skal stadig bære mundbind, når vi bevæger os rundt i kirken.
• Vi skal stadig holde en god afstand til hinanden.
• Vi skal stadig sørge for en god hygiejne.

Det vil være godt hvis man prøver at sætte sig sammen med sin familie.
Vi er i en overgangsfase, hvor vi ser hvordan det går, så derfor kan der godt komme ændringer undervejs.
Den direkte streaming fortsætter i første omgang til og med den 2 maj. Herefter evaluerer vi på den del.

Andre møder.

De følger stadig forsamlingsforbuddet, med mindre de kan defineres som en religiøs aktivitet. Forsamlingsforbuddet er fra den 10/4 er 10 personer. Den 6/5 hæves det til 25 personer. Den 21/5 til 50 personer. Den 11/6 til 100 personer for endelig at bortfalde den 1/8. Det rammer vores PULS møde og Årsmødet. Vi forventer at de nyheder ud i løbet af den kommende tid som vi normalt ville dele på et PULS møde.

Den 19 maj. forventer Frokostgruppen at lave en senior gudstjeneste.

Børne og Ungdomsforeningen.

Børne og ungdomsforeningen har endnu ikke modtaget deres reviderede retningslinjer.
Vi vender tilbage når vi ved mere.
Lad os fortsat tage ansvar for at vi følger retningslinjerne i en god ånd.
Lad os fortsat bede for vores nation, kirken og familierne.

Facebook

Følg os

YouTube

Se prædikener

Spotify

Lyt til prædikener

NÆSTE GUDSTJENESTE

Den 1. og 3. søndag i måneden starter vi med morgenbuffet.

Kirken: Kontonr. 9559 5650153806 · MobilePay 99328

Ydremission: Kontonr. 9712 0741793075