Jeg har stadig granatchok efter at en nær relation, af ikke kirkelig observans her på egnen, stillede spørgsmålet.

Tænk hvis vi som kristne ureflekteret kun samler os om os selv og vores kirke! Lever jeg som præst i en frikirkelig kultur på en måde, hvor jeg kun møder naboen med et godmorgen og godaften, når bilen parkeres ude på vejen?

Kommer jeg sammen med mine naboer, eller er det længe siden vi sidst prioriterede en aften sammen?

Kommer mine børn til andet end de sunde kirkelige aktiviteter?

I flere år har jeg forsøgt at gøre op med en livslang vanetradition, hvor venner mest var bekendende kristne!

Gert hvad laver du egentlig, lød det over hækken fra nabodatterens kæreste?

Hvorfor er der altid så mange biler parkeret uden for jeres hus både hverdag og weekend?

Hvem er alle disse unge/voksne som igen og igen fylder huset?

Svaret er, at jeg elsker mennesker og dybe snakke!

Men hvem har jeg for vane at bruge krudtet på?

Prioriteterne syntes modne til en overvejelse: og så skal jeg da lige love for, at de dybe snakke og fællesskab med mennesker kom til at give fornyet motivation for præsten.

Nyt granatchok: må vores børn også være en del af lejrkulturen i ferierne, må de komme med jeres børn i kirke? Jo men, vi er jo ikke medlem af kirken og betaler ikke til den! Vil det virkelig sige, at vi gerne må gå ind ad døren en søndag og tage del i gudstjenesterne?

Kære Betania, må vi som kirke i al dens mangfold af farver og spændende indhold altid være så åbent et fællesskab, at mennesker kommer under herrens berøring igennem det levende fællesskab, hvor du og jeg står og går i hverdagen.

Lad os altid have en inkluderende livsstil. Lad os prioritere relationer dybere, end vi måske tidligere måtte have prøvet. Den, der i mig affødte granatchok, har nu købt bibel og er begyndt at læse guds ord!

Hørte engang en fraskilt alenemor fra et socialt boligbyggeri sige til sine kristne naboer: åh hvor gad jeg godt holde nytår sammen med jer. Men I har jo kirken!

Sikke en sigende sætning!

Næste sommer tog datteren med på en landsdækkende ungdomslejr og begyndte at færdes i ungdomsforeningen. De kristne naboer var selv kommet med 10 år tidligere, grundet inkluderende, godhjertede kristne.

Efter Nytår vil vi som kirke køre Alpha i Brande for at nå endnu flere mennesker. Lad os brændende tage mennesker i hånden hen til samlingerne omkring det kristne evangelium. Det er ikke afgørende i hvilken by du/de måtte bo. Afgørende er om vi kender mennesker der synes åbne og motiveret for nye troens stier. Nærmere info senere.