Nyhedsbrev uge 37

Kære menighed

Sven Axel Conrad delte et stærkt budskab med udgangspunkt i Habakkuks Bog 3,2 om, at Gud må gøre sine gerninger levende igen i vores tid. Han talte om behovet for, at Gud giver nyt liv, gør undere som før og genopretter det, vi har mistet, som beskrevet i Joel 2,25.

Han opfordrede hele menigheden til at være med i det, Gud ønsker at gøre, og gav de unge en særlig opmuntring om, at Gud vil give dem "vinger som ørnen".

Sven Axel fortalte om vækkelser gennem historien, blandt andet i København i 1970, og pegede på den åndelige søgen blandt Generation Z.

I en profetisk hilsen sagde han:

"Jeg ser et frafaldent folk, der vender tilbage til Gud, og jeg hører bruset ind over vort land."

Han afsluttede med løfterne fra Haggaj 2 og Zakarias 9,12 om, at Gud vil fylde sit hus med herlighed og give sit folk "dobbelt igen". Vi tager budskabet til os med tro og forventning til, hvad Gud vil gøre i den kommende tid.

Se eller gense prædikenen her Sven Axel Conrad – 6. september 2026 – Betania Kirkecenter

Næste gudstjeneste med Torben Madsen. Der er fællesskab og kaffe efter gudstjenesten.

Takkefest/ løvhyttefest

Takkefest/ løvhyttefest på næste lørdag 19. september kl 13-17. Spændende og aktuel undervisning v Ole Andersen fra Ordet og Israel, lovsang ved Lena Løbner, og musik ved Birgers Jazz Band.

Tag din takkegave med, noget du har lavet, syltet eller bagt. Alle indtægter går til Ordet og Israels arbejde.

Menighedslejr

Menighedslejr. Sæt kryds i kalenderen den 22.-24. Januar 2027, hvor vi skal have 3 skønne dage på Sydvestjyllands Efterskole til fælleskab, hygge, lovsang, møder for alle aldre.

Mere information følger. Men sæt allerede nu datoen af!

Mosaik inspirationsforum for kirkeplantning

Har du lyst til at vide mere om kirkeplantning?

Det er tid til at plante og bryde ny jord!

Arrangementet er arrangeret af Mosaik, hvor kompetente talere vil inspirere os. Kom til en dag med undervisning, netværk, lovsang, forbøn, dialog, sparring og profetisk inspiration.

21. oktober kl. 10.30-21.00 i Bykirken Vejle.

Tilmelding via Betania's kontor på mail kontor@betania.dk. Pris 200 kr. For hele dagen.

Helbredelsesmøde med Hans Berntsen

Helbredelsesmøde med Hans Berntsen den 10. oktober kl 14-17. Mange mennesker oplever helbredelse ved Hans Berntsens håndspålæggelse. Kom og få en bøn – inviter andre med.

Info fra kontoret

Hilsen fra Rikke

Hilsen fra kirkens præsteaspirant og koordinator Rikke, som gennemgår behandling for kræft.

Her kommer lige en update.

Tak for jeres forbøn, som bar mig gennem nogle svære dage med bivirkninger!

Jeg var i kemo i mandags, og har denne gang fået en del kvalmestillende gennem drop, ligesom de forlænger min periode med binyrebarkhormon, så jeg ikke får samme dyk som jeg ramte fik fredag og lørdag i sidste uge.

Søndag var jeg frisk igen, gik en kort tur, fik spist og brugte ellers dagen på at blive frisk til kemo-mandag.

Alt går efter planen, og jeg tror på, at jeg denne gang ikke får de samme bivirkninger – men bliv endelig ved med at bede 😉🏆🙏🏻

Familien har det godt ❤️

Tak for dig og fordi Jesus har sat dig i mit liv.

Gud er god – må hans navn blive æret.

Info om Betesda

Her kommer en glædelig nyhed fra Betesda.

Gudstjenester

Andreas Mathew, ny Generalsekretær for IAS, som har afløst Torben Madsen. Andreas vil dele sit hjerte for IAS og sin vision for fremtiden. Andreas vil også forkynde Guds ord.Vi indsamler en gave til IAS arbejde



Følg med i kirkens andre arrangementer: Datoer – Betania KirkeCenter
Onsdagsgruppens mødeplan: Onsdagsgruppen – Betania Kirkecenter
Brobyggernes mødedatoer: Brobyggerne – Betania KirkeCenter


Kærlig hilsen
Torben Madsen
Præst