Her kan du læse, hvilke vilkår der gælder, når du giver en donation via vores hjemmeside eller digitale betalingsløsninger.
Når du donerer til Betania Kirkecenter, giver du et frivilligt bidrag til kirkens arbejde.
Donationer anvendes til kirkens projekter samt til administration og drift. Du kan læse mere om vores arbejde her.
Donationer kan foretages via de betalingsløsninger, der fremgår på hjemmesiden, eksempelvis MobilePay eller betalingsservice.
Ved enkeltstående donationer trækkes beløbet straks.
Ved faste donationer trækkes beløbet automatisk på den aftalte betalingsdato.
Hvis du opretter en fast donation, fortsætter betalingerne automatisk, indtil aftalen opsiges.
En fast donation kan til enhver tid opsiges.
Hvis donationen er oprettet via MobilePay, kan aftalen opsiges direkte i donorens egen MobilePay-app.
Hvis donationen er oprettet via Betalingsservice (PBS), kan du opsige aftalen ved at stoppe betalingen i din netbank eller ved at kontakte din bank.
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker hjælp til at stoppe din donation.
Donationer betragtes som frivillige bidrag og refunderes som udgangspunkt ikke.
Hvis du mener, at en donation er gennemført ved en fejl, er du velkommen til at kontakte os. Vi vurderer i sådanne tilfælde muligheden for refundering.
Hvis du oplyser din e-mailadresse i forbindelse med en donation, modtager du en kvittering.
Betania Kirkecenter er godkendt efter ligningslovens §8A og §12. Det betyder, at donationer kan være fradragsberettigede.
Hvis du ønsker skattefradrag, skal du oplyse dit CPR-nummer. Vi indberetter herefter automatisk din donation til Skattestyrelsen.
Læs evt. mere skattefradrag her.
Når du donerer, behandler vi dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Du kan læse mere i vores privatlivspolitik på hjemmesiden.
Har du spørgsmål til din donation, er du altid velkommen til at kontakte os, du finder alle vores kontaktinformationer på siden her.